Skælskør Rotary giver igen i år 10.000 kroner i julehjælp til trængende børnefamilier i Skælskør
 
I samarbejde med Røde Kors Skælskør har Skælskør Rotary Klub doneret 10.000 kroner til julehjælp til trængende børnefamilier i Skælskør.
 
Donationen giver 100 børnefamilier mulighed for at opleve en dejlig jul. Hver familie modtager en julekurv med julegodter og gavekort, så der også er plads til små glæder og hyggelige stunder i juletiden.
Samarbejdet med Røde Kors Skælskør sikrer, at hjælpen når frem til de familier, der har allermest brug for den. Gennem lokal forankring og et stort frivilligt engagement bliver julehjælpen fordelt til familierne.
Skælskør Rotary Klub lægger stor vægt på at støtte lokalsamfundet og være med til at skabe fællesskab og sammenhold, særligt i juletiden, hvor behovet for hjælp og omtanke er ekstra stort.
 
Skælskør Rotary Klubs donation indgår i en fælles gavepulje med Coop/Brugsen og Røde Kors, Skælskør.